Der går snart ikke en uge, uden at patienter eller de ansatte i sundhedsvæsenet kan fortælle nye historier om, hvor problemfyldt vores sundhedsvæsen er. Lige fra udskudte operationer til stressende arbejdsforhold for de ansatte. Vigtige ytringer, som vi politikere skal tage alvorlige, hvis vi vil have et sundhedsvæsen, der bærer prædikatet: høj standard.

At kritikken fra patienter og de ansatte i sundhedsvæsenet i høj grad er korrekte, understøttes bl.a. af sundhedsvæsenets forbrug af midler, som er ganske afslørende. Lad mig komme med et par konkrete eksempler:

  • I 2017 brugte vi mere end OTTE gange mere end budgetteret på at give erstatninger til patienter (hovedkonto 34.01.02), der var blevet fejlbehandlet. Der var afsat 300.000 kroner – men den reelle udgift endte med 2.538.000 kroner. Et eksempel på at der er for få ansatte, og som efterfølgende betyder forringede og stressende forhold for de ansatte, der blandt andet kan medføre fejl fra personalets side. Og en kuriøs tilføjelse: Nu skulle man tro, at Naalakkersuisoq for Sundhed havde lært lektien, da de skulle anslå et beløb til Finansloven for 2018. Men nej – man afsatte 600.000 kroner. Dog har man i forhold til Finanslovsforslaget for 2019 ladet fornuften råde, hvor der er afsat 1.500.000 kroner. Stadigvæk et godt stykke op til det reelle forbrug i 2017, uden at man er fremkommet med argumenter, hvorfor udgiften vil blive mindre i det aktuelle og næste år.
  • Et andet område, der indikerer problemet, er udgifter til patientbehandlinger i udlandet (hovedkonto 34.11.01). I løbet af året fik hovedkontoen tilført yderligere 15 millioner kroner. Et øget forbrug på denne konto kan indikere, at man har sendt patienter til udlandet i erkendelse af, at det ikke var praktisk muligt at behandle patienter på vores egne sygehuse grundet mangel på mandskab. Og heller ikke på denne hovedkonto har erkendelsen indsneget sig hos Naalakkersuisoq for Sundhed, idet det totale forbrug på denne hovedkonto i 2017 var cirka 144 millioner kroner – og i år 2018 bliver der budgetteret i underkanten af 130 millioner kroner. En margin på cirka 14 millioner kroner.
  • Når der er flere patienter, der bliver behandlet på udenlandske sygehuse, særligt i København, øges forbruget til Det Grønlandske Patienthjem (hovedkonto 34.11.04). I 2017 fik Patienthjemmet tilført ekstra 1 million kroner – men det reelle merforbrug var på 1,7 millioner kroner.
  • Når der er mangel på personale, bliver der afsat en del ressourcer til blandt andet vikarlønninger, særligt på Dronning Ingrids Hospital (DIH) (hovedkonto 34.11.03). I hvert fald kan det konstateres, at DIH i 2017 fik tilført yderligere 16,5 millioner kroner – og merforbruget blev 18,2 millioner kroner.

Dertil skal lægges, at i finanslovsforslaget for 2019 forventer man at behandle 97 færre patienter end i forhold til 2017, og at man afsætter lidt over 14 millioner kroner færre end det reelle forbrug i 2017. Med andre ord: Sundhedsvæsenets problemer vil fortsætte – og Naalakkersuisoq for Sundhed tager ikke problemerne alvorlige. I hvert fald kan man konstatere, at hun ikke igangsætter de initiativer der skal til, for at redde vores nedslidte sundhedsvæsen. Det er mere business as usual end nytænkning over hendes gerninger. Trist.

I løbet af sommeren stillede jeg en række spørgsmål til Naalakkersuisoq for Sundhed vedrørende de alvorlige emner som patientsikkerhed og personalemangel. Begge emner viser problemernes omfang. Og svarene fra Naalakkersuisoq for Sundhed vidner om, at hun enten ikke forstår problemets omfang – eller ikke vil forstå dem. Det er trist. Der er i den grad brug for handling. Hendes løsningsforslag kan rubriceres til småtingsafdelingen: lidt forebyggelse dér – og lidt effektivisering dér. Det svarer lidt til at behandle et brækket arm med et plaster. Det er ikke godt nok.

Når jeg taler med sundhedsvæsenets personale, lyder det – mere eller mindre – enslydende, at hvis vi ikke snart foretager os noget grundlæggende, vil det gå galt. I værste fald kan vi miste det sundhedsvæsen, vi kender i dag. Det vil være enormt ærgerligt for de mange borgere, der har behov for et velfungerende sundhedsvæsen. Både til at forebygge og operere.

Hvis vi skal have et velfungerende sundhedsvæsen igen, kræver det, at langt hovedparten af vores personale er fastansatte, og ej vikarer. Vi skal have en grundstamme af dedikerede medarbejdere, der trives på vore sygehuse. Det er nemmere sagt end gjort. Men al forandring starter med en erkendelse. Hvis Naalakkersuisut ikke bider stoltheden i sig selv og erkender, at vores fælles sundhedsvæsen ikke er tilstrækkeligt og fremtidssikret, vil problemerne fortsætte.

Da problemerne ikke er opstået over night, så kan man ikke forvente, at problemerne forsvinder med det samme. Og når vi i fællesskab skal finde nye løsninger, skal vi være mere åben og fordomsfrie. Her vil det være relevant at kigge til vores vestnordiske naboer som Island, Færøerne og Nordnorge for at blive inspireret af, hvad de foretager sig. Disse lande har de samme udfordringer som vores, nemlig fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere. Hvordan griber de problemerne an i disse lande/område.

Nu kommer vi ikke udenom, at det også drejer sig om økonomi. At drive et velfungerende sundhedsvæsen koster rigtig mange penge. Det kan man få vished om, ved at tjekke tallene i Finansloven. Men et ikke-velfungerende sundhedsvæsen koster OGSÅ rigtig mange penge, idet de hovedkonti, som jeg nævnte i ovenstående, bliver væsentlige dyrere end forventet, da de er de afledte effekter/ udgifter af et ikke-velfungerende sundhedsvæsen. Ikke at forstå, at lidt budgetrokeringer er tilstrækkelige, for at løse problemet. Langt fra.

Der skal mere grundlæggende forandringer til, hvis vores sundhedsvæsen skal tilbage på sporet. Hele sundhedsvæsenets struktur, økonomi og organisation skal tænkes igennem, hvordan vi kan gøre tingene anderledes – og dermed bedre. Jo før – desto bedre. For hvis vi fortsætter bevidstløs ud af det samme slædespor, vil problemerne fortsætte med at accelerere.

Til sidst – og lidt opmuntrende: Nu er der intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi skal huske på, at den grundlæggende betydning af ordet ”krise”, er begyndelsen på noget nyt. Hvis denne betydning af ordet er korrekt, så står vort lands sundhedsvæsen over for en stor, glorværdig fremtid.

Lad os være fælles om at (gen)opbygge vores sundhedsvæsen.

 

Af                         Malene Vahl Rasmussen, Demokraterne
Medlem af Inatsisartut og partiets sundhedsordfører

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt