Den nu afgåede Naalakkersuiosq for Sundhed Doris J. Jensen forstod desværre aldrig, hvor store problemer vort sundhedsvæsen befinder sig i. Demokraterne håber, at den nye Naalakkersuisoq for Sundhed har en anderledes, mere pragmatisk, mere realistisk og frem for alt mere visionær tilgang til sit arbejde. For der bliver nok at tage fat på.

Af Malene Vahl Rasmussen
Sundhedsordfører, Demokraatit

Det er skræmmende, at hvis man i dag henvender sig til sundhedsvæsnet med bekymringer for sit helbred, så risikerer man at komme på en så lang venteliste, at man først bliver taget seriøst, hvis man har invaliderende symptomer eller hvis sygdommen har været så længe undervejs at man skal i akut behandling. Det er simpelthen ikke i orden.

Jeg har de sidste par måneder stillet rigeligt med spørgsmål til Naalakkersuisut til at kunne drage denne konklusion.

Vi ved alle at problemet ikke kan løses i morgen, og vi ved også, at man har igangsat nogle initiativer for at komme problemet med personalemanglen til livs, men man har bare ikke gjort nok, og man har tilsyneladende heller ikke gjort det rigtige, da problemerne på ingen måde er blevet løst. Tværtimod tårner de sig op.

På vegne af Demokraterne har jeg bedt om en kort- og langsigtet strategi for at komme personalemanglen til livs, hvortil daværende Naalakkersuisoq for Sundhed tilkendegav, at man primo september 2018 ville have en strategi inden for rekrutterings- og fastholdelsesområdet klar. Dette har jeg naturligvis fulgt op på, og for nu blot at vide, at denne strategi vil blive udarbejdet i løbet af de kommende måneder. Det er simpelthen ikke godt nok, at man i Departementet for Sundhed har så lidt styr på, hvad der foregår.

Og det er ikke det eneste eksempel på, at man totalt har mistet overblikket.

Daværende Naalakkersuisoq for Sundhed var også lige lidt for hurtig på tasterne da hun i sit svar på §37-spørgsmål 154/2018 forventede, at Dronning Ingrids Hospital ville være i FULD DRIFT igen den 1. september 2018, hvortil jeg efterfølgende spurgte ind til, hvordan man forventer, at sundhedsvæsenet kan fungere optimalt, når man tilsyneladende mangler at få op til 50 procent af stillingerne besat.

Jeg bad også Naalakkersuisoq om grundigt at definere, hvad et DIH i fuld drift er, hvortil jeg fik dette svar:

”Dronning Ingrids Hospital er i fuld drift, når alle sengepladser er åbne og der er tilstrækkeligt personale til at modtage, undersøge, behandle samt følge op på både akutte patienter samt planlagte patientforløb.”

Undskyld mig, men hvor er realismen henne?

Man har en venteliste på 4.142 personer, hvoraf 2.447 af patienterne skal tilses på Dronning Ingrids Hospital, hertil forventer man jf. finanslovsforslag 2019 at sende 700 patienter til behandling i udlandet. Sammenlignet med 2017 blev der sendt 797 patienter afsted til behandling i udlandet, der er til denne konto budgetteret 129.419 mio. kr. i 2019, hvoraf det reelle forbrug på denne konto forventes at lande på 140.731 mio. kr. i 2018 mod et budgetteret forbrug på 127.531 mio. kr.

Sagt med andre ord, det er ikke realistiske tal der bliver budgetteret med. De penge som man bruger for meget over det budgetterede bliver taget fra andre konti via budgetneutrale omposteringer. Desværre går det særligt ud over specielt to konti, hvilket er konto 34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan og konto 34.12.02 Nationale Sundheds- og uddannelsesindsatser, som man i 2018 forventer at tager over 10 mio. kr. fra.

Det er ikke acceptabelt, og den eneste måde man kan løse dette problem er ved at løse det store problem med at rekruttere sundhedsfagligt personale.

Det fastansatte personale løber alt hvad de kan på sygehusgangene for at kunne følge med. Det er hverken sundt for personale eller patient.

Vi bliver nødt til at kigge på sundhedsvæsenet med andre briller end vi hidtil har gjort, og det kræver hårdt, men nødvendigt arbejde, for det der er blevet udarbejdet indtil nu er set ud fra mit synspunkt blottet for visioner.

Det er sådan i dag, at man for at blive ansat i det grønlandske sundhedsvæsen skal have grønlandsk autorisation. En autorisation hvor der stilles sproglige krav (dansk), dette står i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 22. april 1998 om ansættelse af udenlandske sygeplejesker i det grønlandske sundhedsvæsen. Problemet er bare, at Danmark har samme rekrutteringsproblem som os, og det gør det ikke nemmere at tiltrække sundhedsfagligt personale, så vi bør overveje om denne bekendtgørelse skal revurderes da den er 20 år gammel. Sundhedsområdet har forandret sig meget i løbet af de 20 år, og jeg mener, at vi bør rette næsen mod andre vestlige lande for at hente personale.

Ved siden af det har jeg igennem Nordisk Råd fremsendt spørgsmål til hhv. Færøerne, Island og Norge/ Nordnorge, for bl.a. at høre hvilke initiativer disse lande har iværksat for at minimere mangel på faguddannet sundhedspersonale på deres sygehuse. Disse svar ser jeg frem til at modtage.

Til sidst vil jeg benytte denne lejlighed til at takke for sundhedspersonalets daglige indsats i hele landet, fastansat eller vikar; alle har brug for et klap på skulderen for den indsats de gør hver eneste dag.  Tak for det.

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt