Det er et hårdt og ansvarsfuldt job at være pædagog. Under valgkampen lovede stort set alle partier, at man ville kæmpe for bedre løn- og arbejdsforhold for pædagogerne. Demokraterne mener, at det er blevet tid til at overholde det valgløfte. Situationen er katastrofal.

Situationen på pædagogområdet er rigtig, rigtig skidt for nu at sige det på en pæn måde. De nyeste tal fra Pædagogernes Organisation (NPK) viser, at alt for mange af de normerede stillinger til pædagoger er besat af personale uden en pædagoguddannelse. Problemet er landsdækkende.

Demokraterne mener, at dårlige lønforhold er en stor del af forklaringen på, at det er så svært at gøre uddannelsen og efterfølgende stillingerne som pædagog attraktiv. Derfor bør vi skabe en politisk enighed om, at lønningerne skal sættes op, så en pædagogløn tåler sammenligning med stillinger, der kræver en lignende uddannelse.

Og det skal altså gå lidt stærkt. Vi behøver ikke alle mulige arbejdsgrupper og kommissioner for at træffe en beslutning. Naalakkersuisut og kommunerne må i fællesskab løse det her store samfundsproblem. Og det skal hellere ske i dag end i morgen.

Det kan ikke passe, at vi har råd til forfatningskommission og til at hæve pengestrømmen til de politiske partier, mens vi ikke har råd til at sørge for, at pædagogerne får en ordentlig løn.

Under valgkampen var der bred enighed om, at pædagogerne skulle have bedre vilkår. Demokraterne er klar til at indgå en aftale herom hurtigst muligt, men bolden ligger indtil videre hos det nye Naalakkersuisut, som jeg inderligt vil opfordre til at komme i gang med denne vigtige opgave.

Mvh.
Demokraatit

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt