Jeg har af familiemæssige årsager valgt at flytte til Qeqertarsuaq i et år. Jeg fortsætter mit arbejde i Inatsisartut, men holder orlov fra min post som 1. viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.

Jeg har i lidt mindre end fire år haft en travl hverdag med masser af politisk arbejde. Jeg har elsket hvert minut, men må erkende, at mit arbejde er gået ud over familien.

Mine drenge har haft en mor, der har været meget væk hjemmefra. Og nu føler jeg, at det er på tide at give en masse tid tilbage til familien, og samtidig vise mine drenge, at der er andet i Grønland end Nuuk.

Jeg har derfor besluttet at tage min familie med til Qeqertarsuaq og være der et år. Mine drenge har brug for en periode, hvor vi som familie kan være mere sammen. Politik har taget hårdt på os alle sammen, og jeg kan mærke, at beslutningen om at flytte lidt væk fra de vante omgivelser i Nuuk er helt rigtig.

Børnene skal opleve et liv uden for Nuuk, og det skal være nu. Vi glæder os rigtig meget til at tilbringe familieliv i den smukke natur og til forhåbentlig at kunne forsørge os selv med grønlandsk proviant. Mine drenge skal prøve at køre hundeslæde, og de skal lære, at der findes en anden livsstil end den de er vant til i Nuuk. Jeg tror, at det vil gavne dem i resten af deres liv, og jeg er helt sikker på, at det vil gavne os som familie.

Jeg glæder mig til nye oplevelser, nye omgivelser og til at samle ny inspiration til mit politiske virke. Jeg regner med, at vores lille eventyr i Qeqertarsuaq kommer til at vare et års tid, hvorefter vi flytter tilbage til Nuuk.

I den periode vil jeg fortsætte i Inatsisartut, men holde orlov fra min post som 1. viceborgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.

Mvh.
Nivi Olsen

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt