Alle partier er enige om, at vi skal satse på mere og bedre uddannelse. Vi er også enige om, at niveauet i folkeskolen ikke er godt nok. Men i al denne enighed glemmer vi ofte at kigge på førskoleområdet. Dette område er blevet svigtet i mange år, hvilket betyder, at mange børn ikke er skoleparate, når de begynder i folkeskolen. Det er et stort og overset problem, som Demokraterne vil handle på hurtigst muligt.

Alle os, der har børn, ved, hvor svært det er at overlade sine små babyer til andre. Som mor er man ganske enkelt overbevist om, at den lille dreng eller den lille pige har det bedst i sin mors trygge favn. Men virkeligheden er nu en gang sådan, at vi skal tilbage til vores arbejdsplads, så vi kan tjene penge til familien. Sådan er det, og det er sådan set godt nok.

Det helt store problem herhjemme er dog, at vi ofte er nødt til at overlade vores børn til mennesker, der ikke har den rette uddannelse til at sikre, at vores børn bliver ført trygt, sikkert og lærerigt igennem de mange timer, som barnet opholder sig i daginstitution.

Jeg er ikke i tvivl om, at da ansatte er søde og kærlige, og at de gør deres bedste for at give vores børn en god dag. Men vi må erkende, at dette ikke er tilstrækkeligt. Vi har også brug for, at vores børn bliver korrekt stimuleret og gennem leg og læring bliver forberedt på at skulle starte i folkeskolen.

Her er der fra politisk side ikke blevet gjort ret meget de seneste mange år, da fokus har været på selve folkeskolen. Men ved I hvad? Vi kan ikke fikse problemerne i folkeskolen, hvis vi ikke samtidig løser problemerne på førskoleområdet.

Her er pædagogerne det vigtigste redskab om man så må sige. Lad os da starte med at sikre, at det er attraktivt at uddanne sig til pædagog og at arbejde som pædagog. Sådan er det desværre langt fra i dag. Vi er nødt til at hæve den faglige kvalitet på pædagoguddannelsen, så vi sikrer os, at de mennesker, der skal passe og stimulere vores børn er klædt ordentligt på til dette vigtige job. Vi er ligeledes nødt til at sikre os, at der er det normerede antal personaler i daginstitutionerne, så de kan udføre deres arbejde ordentligt. En del af løsningen kunne være at sikre, at der er flere, der uddanner sig til pædagog.

Dernæst skal vi sikre, at de også har lyst til at arbejde som pædagoger, når de er færdige. I dag er arbejds- og lønforholdene ikke i orden. Det er vi nødt til at løse. Vi er nødt til at sikre, at pædagogerne får en løn, der modsvarer længden på deres uddannelse. Jeg mener, at pædagoglønningerne skal op et niveau, hvor en pædagoglønning tilnærmer sig lærer- og sygeplejerskelønninger, så en uddannelse som pædagog ikke bliver fravalgt i forhold til de her nævnte i nogen grad beslægtede uddannelser.

Slutteligt er jeg nødt til at sige, at der også lægger et stort ansvar hos forældrene. Vi kan ikke forlange, at samfundet tager sig af alting. Vi er som forældre nødt til også at tage en del af ansvaret på vores egne skuldre.

Vi skal opdrage vores børn. Vi skal lære dem, hvad der er rigtigt og forkert. Vi skal opildne dem til, at det er sjovt at lære. Vi skal sørge for at give dem mad. Vi skal sørge for at de får deres søvn. Vi skal sørge for at lege med dem. Vi skal sørge for at give dem opmærksomhed. Vi skal knuselske dem. Vi skal kort sagt leve op til, at vores vigtigste job i livet er at være gode og omsorgsfulde forældre for vores børn.

Men det kan være svært at give børn den helt rette opmærksomhed, hvis man samtidig døjer med andre problemer. Det kan være misbrugsproblemer, arbejdsrelateret problemer såsom stress, økonomiske problemer, skilsmisse. Her er vi nødt til at sætte endnu mere fokus på, hvordan vi får skabt stærkere familier. Jeg har selv et forslag om en landsdækkende familiecoach-ordning, som jeg håber kan blive en realitet.

Men det handler også om, at vi skal huske at hjælpe hinanden på kryds og tværs. Vi skal huske at holde øje med hinanden og spørge ind til hinanden.  Vi skal helt generelt blive bedre til at være opmærksomme på hinanden og på hvordan vi har det inderst inde. Det vil ikke løse alle problemer, men hvis det blot kan løse nogle problemer, så er vi allerede nået langt.

Så for lige at opsummere; som forældre og som samfund er vi nødt til at blive bedre til at forberede vores børn på det at gå i skole og til det at få lærdom. Vi har alle et ansvar, og det ansvar er det på tide, at vi tager på os. Hvis vi gør det, så tror jeg på, at vi kan få skabt en generation, der allerede i førskoletiden langsomt, men sikkert kan blive modnet til at gå i skole og til at lære. Og kan vi det, så har vi samtidig løst en del af de problemer, der opstår i folkeskolen.

Vi har ganske enkelt ikke råd til at fortsætte med at svigte førskoleområdet.

Mvh.
Nivi Olsen
Medlem af Inatsisartut
Demokraatit / Demokraterne

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt