Af Niels Thomsen, Formand for Demokraterne

Demokraterne ønsker en smallere – men bedre administration. Det er ikke noget nyt. Det har vi altid ønsket. Men der er mange, som spørger mig, hvordan vi kan opnå dette ønskelige mål. Ikke – at de er imod en slankere administration, men de ønsker på samme tid en administration, der fungerer. En holdning, som Demokraterne til fulde deler.

Men det er efter min mening heller ikke to modsatrettede målsætninger. Det er muligt at få en slankere administration uden at gå på akkord med kvaliteten. Lad mig forklare:

Det er en kendt sag, at vores administration siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 ikke har været udsat for en nænsom beskæring undervejs. Siden 1979 har antallet af embedsmænd kun gået en vej: opad. Og mig bekendt er der ikke nogen organisation, der ikke kunne trænge til at blive kigget efter i sømmene, hvis den har eksisteret uafbrudt i snart 40 år.

Som leder af en privat virksomhed i mere end seks år er jeg vant til at optimere virksomhedens mange processer, så vi hele tiden er konkurrencedygtige. Hele tiden skal der findes smarte løsninger på nye udfordringer, der jævnligt dukker op. Og de løbende tilpasninger sker, uden at virksomhedens vigtigste ressource, mine mange dedikerede medarbejdere, lider overlast. Nærmest tværtimod. For uden deres vilje til forandringer, vil de løbende tilpasninger ikke lykkes. De er forudsætningen for succes. Med et slidt og fortærsket udtryk kan man udtrykke formålet med justeringerne således: Vi skal arbejde smartere – ikke hårdere. Og hvis vi ikke gøre det – så lukker vi simpelthen. Det er alle klar over, og derfor er de topmotiveret til opgaven.

Umiddelbart lyder det hårdt, men det er det faktisk ikke. Det er både en sund og sjov øvelse, da det betyder, at ens sanser bliver skærpet, hvordan man kan gøre det bedre. Nu ved jeg godt, at der er forskel på en privat og offentlig organisation, men trods forskellen er der også ligheder. Og en af lighederne er, at hvis man ikke fra den øverste ledelse foretager sig noget, ja, så bliver administrationen bare større. Denne uskrevne regel gælder både i det offentlige og private. Bureaukrati avler bureaukrati, hvis man ikke udviser rettidig omhu og evnen til at skabe forandringer og prioriteringer. Ingen ønsker at skabe forandringer, hvis de ikke er tvunget til det.

Man behøver ikke en gang tjekke et antal finanslovsbøger for at få vished om sagen om det stigende antal ansatte – man kan bare se på bygningerne, der huser administrationen. Tidligere kunne Hjemmestyret/Selvstyret ”nøjes” med den gamle administration plus et par bygninger ude i byen (Nuuk). Så fik man denne fikse idé, at hvis vi byggede en ny administrationsbygning, kunne man spare de dyre lejemål ude i byen. Det lød logisk. Og vupti – så fik man ni nye etager at administrere på i Nuuk Center. Men hov: Nu i 2018 har vi næsten stadigvæk de samme lejemål. Nogle lejemål er ophævet – men omvendt har vi overtaget Kanukoka, hvor Socialstyrelsen nu har til huse samt et par ekstra mindre lejemål. Derudover sidder de ansatte tættere sammen end tidligere. Med andre ord: Der er kommet væsentlig flere ansatte, de såkaldte ”kolde hænder”, til i de seneste år, uden at man som politiker og borger helt forstår, hvorfor der skal så mange til at administrere i underkanten af 55.000 indbyggere.

Nu vil den øverste chef for hele den store administration sikkert lægge sit tunge ansigt i alvorlige folder og angiveligt indvende, at det skyldes prioriterede indsatser og nye arbejdsområder. Ja tak, det er sikkert en del af grunden. Omvendt er der vel tidligere prioriterede indsatser, der i dag ikke kræver den store bemanding, og hvor hovedparten af medarbejderne kunne flyttes over til de nye prioriterede indsatser. Derudover vil det undre mig såre, hvis man ikke kunne opnå store gevinster ved at gennemgå samtlige arbejdsprocesser og forretningsgange med henblik på sunde rationaliseringsgevinster. Måske kunne man finde ud af, at det ikke er alle aktiviteter, der er lige nødvendige, og derfor kunne spares væk. Og måske er der i dag overlap af enheder, der foretager den samme aktivitet – og hvor man godt kunne samle de to enheder til én. Det er bare en tanke. Og jeg kunne fortsætte med forslag.

Til tider får man den fornemmelse, at Naalakkersuisut ikke presser deres offentlige topchefer tilstrækkelig til at foretage de gevinster, ved at rationalisere administrationen. For en ting er sikker: Gevinsterne kommer ikke af sig selv. Der skal vilje og kreativitet til. Og knofedt.

Dernæst er Selvstyret i den ejendommelige situation, at de har en alarmerende høj personaleomsætning. Det betyder, at selvom man sparer et par – som det hedder i embedsmandsverden – årsværk væk, behøver det ikke at betyde fyringer, da naturlig afgang vil kunne klare hovedparten af det. Og i forlængelse af det kunne man ligeledes indvende, at vi skal være påpasselig med at have en administration, der er så stor, at vi ikke kan forsyne den med egne kandidater – samt vores evne til at tiltrække veluddannede personale udefra. I øjeblikket tyder meget på, at administrationen er blevet så stor, at vi ikke en gang kan tiltrække tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere, når en stilling bliver opslået. Det er jo nærmest absurd.

Det er ikke kun Selvstyrets administration, der skal finkæmmes for rationaliseringsgevinster. Det samme bør ske ude i kommunerne, hvor man i den grad bør fokusere på at få indfriet mulighederne for stordriftsfordele – fremfor at dyrke smådriftsulemperne.

Under de aktuelle finanslovsforhandlinger vil Demokraterne arbejde benhårdt på at få opbakning blandt de øvrige partier til at få reduceret den alt for store administration på en intelligent måde, så både kvaliteten, retssikkerheden og produktiviteten er på plads.

Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt