|
Mine personlige mærkesager
Uddannelse er vejen frem!
Lad os løfte uddannelsesniveauet i Grønland - det vil betyde forbedringer for dig, for mig, for os alle. En række uddannelser må i dag erhverves udenfor Grønland. Det er uddannelser vi ikke kan være foruden, derfor skal rammerne være i orden. Jeg vil arbejde for bedre studieforhold for de grønlandske studerende, som vælger et uddannelsesforløb i Danmark, herunder større tilknytning til grønlandske virksomheder.
Det vigtigste vi ejer er vores helbred!
Hvis helbredet fejler, skal vi have et trygt system at være syge i. Når behovet melder sig for særlig lægebehandling udenfor Grønland, er det afgørende at grønlandske borgere modtager en effektiv og tryg behandling.
Jeg vil arbejde for at fremme behandlingsforløbet, for både patienter og pårørende.
Grønland er verdens centrum!
Vores land er en vigtig brik i den globale sammenhæng. Olie, mineraler og klima, de store emner ligger rundt om på verdens politiske forhandlingsborde. Grønland har meget at byde på, og det er vigtigt vi udviser initiativ og handlekraft i forhold til vores omverden.
Jeg vil arbejde for at Grønland markerer sig i udenrigspolitisk sammenhæng, og at verdens betydelige interesse i vores land omformes til fysisk og økonomisk udvikling.
|