Turismen skal videreudvikles, så den bliver et bærende erhverv for Grønlands økonomi. Vi har i mange år tilført turisterhvervet store beløb uden, at det har givet markant flere turister til vort land.

Det helt store problem i den sammenhæng er, at det er meget dyrt for turister at besøge vort land. Både rejse- og opholdsomkostninger er meget høje sammenlignet med andre lande. Det betyder, at vi skal kunne tilbyde noget helt unikt, hvilket vi da heldigvis også kan med vores enestående natur. Vi skal blot blive bedre til at markedsføre os selv. Det vil blandt andet sige, at vi skal målrette vores markedsføring i stedet for at skyde med spredehagl. Et godt eksempel på dette kunne være at målrette markedsføringen af Østgrønland mod det islandske publikum, da det for islændinge er relativt billigt at rejse til netop Østgrønland.

Dernæst bør man blive bedre til at udnytte mulighederne inden for trofæjagt og lystfiskeri. I Afrika tjener de store summer på trofæjagt, hvilket har udviklet sig til at være en vigtig del af deres turistindustri. Det samme kunne blive virkelighed her, hvis vi tilrettelægger det på den rette måde fra starten. Turistindustrien skal indtænkes i vildt- og fiskeriforvaltningen.

Til at indfri den ambitiøse målsætning på turistområdet, skal der ske en bedre koordination mellem alle de aktører, der beskæftiger sig med turismen. Demokraterne så gerne, at der blev flere hjemmehørende turistaktører, så udenlandske penge kunne blive i Grønland.

Det er derudover alfa og omega, at modtagerapparatet er velfungerende. Hermed forstås at der findes tilfredsstillende overnatningsfaciliteter i både antal og kvalitet. Det er vigtigt at incoming-selskaberne og andre relevante aktører leverer et produkt, som er eftertragtet.