| Demokraterne betragter sprog som et værktøj til at kommunikere med hinanden. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at så mange som muligt behersker grønlandsk, dansk og engelsk. Af hensyn til udviklingen på erhvervs- og uddannelsesområdet kræver det, at der på alle niveauer i systemet kommer mere fokus på engelskundervisning.
Anvendelsen af flere sprog i dagens Grønland skal derfor styrkes ved en fælles indsats. Derfor skal mulighederne for at lære sprog igennem aftenskoler og fritidsundervisning forbedres. Derfor ville en investering i flere sprogkurser kunne have en positiv effekt. Mulighederne for e-learning og intensiv-kurser skal i den forbindelse forbedres.
Demokraterne ved godt at man ikke kan lovgive sig ud af alt, derfor er det i dette tilfælde yderst vigtigt at landets befolkning også ændrer deres adfærd. Befolkningen skal være mere tålmodige og hjælpsomme overfor de personer, som gerne vil lære et nyt sprog. Det skal være tilladt at tale både dårligt grønlandsk og dansk, da sprogkundskaber ikke starter fra toppen af.
Tilkaldt personale, der skal arbejde med mennesker som for eksempel skolelærere og sygeplejersker, skal have gode muligheder for at tilegne sig det grønlandske sprog, så kommunikationen med lokale bliver så god som muligt.
|