|
Rigsfællesskabet med Færøerne og Danmark er en unik hjørnesten i den grønlandske kultur. Alene de mange gode familierelationer eller venner i Danmark, som mange af os har, vidner om tætte bånd mellem de to lande i Rigsfællesskabet. Forholdet til de to lande indtager en så stor rolle i vores liv, at det er svært at definere Grønlands kultur, uden på en eller anden måde at inddrage de danske relationer i definitionen – på godt og ondt.
Så selvom den dag vil komme, at vi ikke modtager bloktilskud fra Danmark, vil Grønland stadigvæk føle en samhørighed med både Færøerne og Danmark. Derfor bør de gode relationer og det tætte samarbejde opretholdes – også efter et eventuelt ophør af Rigsfællesskabet.
|