Vores største eksporterhverv er ubestridt fiskeriet. Det er det erhverv, der giver den størst årlig indtjening til landet, og samtidig er det med til at give beskæftigelse. Fiskeriet bør dog i højere grad bidrage til samfundet – eksempelvis gennem betaling for kvoter. Her er det vigtigt at pointere, at Demokraterne betragter fiskeri som et erhverv på lige fod med alle andre erhverv i landet.

Hvis fiskeriet fortsat skal være et erhverv, der bidrager med økonomisk vækst og beskæftigelse bør vi sikre rammerne for, at udviklingen bliver opprioriteret, samtidig skal det ske på et bæredygtigt grundlag. At få de to størrelser til at gå op i en højere enhed, kræver kreativitet og omtanke fra erhvervets aktører og Selvstyrets side.

Først og fremmest bør der være en erkendelse af, at havets ressourcer er en begrænset ressource, hvorfor alt fiskeri kun skal ske på et bæredygtigt grundlag, så arterne kan reproducere sig selv. Omverdenen kigger på, hvordan vi forvalter bestandene, og hvis de ikke er tilfredse, kan det ende i en forbrugerboykot.

For at få et bedre overblik over vores fælles ressource, bør Naturinstituttet få tildelt flere midler, så de får et langt bedre grundlag at udtale sig på. Dernæst bør man oprette et videncenter om fiskeriet, der kan give det politiske niveau og offentligheden et indblik i fiskerierhvervet. På trods af fiskeriets dominerende position har vi ikke tilstrækkeligt med viden om, hvad der sker.

Det har bl.a. haft den konsekvens, at skiftende koalitioner aldrig har fået lavet en langsigtet fiskeripolitik. Det er på tide, at vi i fællesskab finder ud af, dvs. Selvstyret og fiskeriets organisationer, hvordan vort lands fiskeri skal se ud om henholdsvis 10 - 20 år.

Rejeafgiften er den eneste direkte indtægt, som Selvstyret modtager fra fiskeriet. Indtil videre er det et meget beskedent beløb, der slet ikke står mål med de fiskeressourcer, som erhvervet får adgang til. Det skal ændres med et nyt system, hvor rejekvoterne bliver udbudt i licitation, hvorefter alle kan afgive deres bud. På den måde sikrer man, at Selvstyret får den markedsmæssige pris for rejekvoterne. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at fremmed finansiering og penge fra udenlandske investorer er velkomne. Salget af kvoter skal være tidsbegrænset med fornyelse hvert syvende år.