Register Login
 
Nyheder » Se nyheder
png png png
png
DNNArticle - Article View
Ingen ekstraordinær samling
Created by Hanne on 03-02-2012 16:00:41

  Siumut kan godt glemme alt om en ekstraordinær samling af Inatsisartut. Demokraterne vil i stedet opfordre Siumut til at sætte fokus på råstoflovgivningen på Forårssamlingen, der begynder den 13. april. 


Man må give Siumut, at partiet gør, hvad de kan for at finde på kreative måder at brokke sig på. Seneste påfund er et pudsigt krav om en ekstraordinær samling af Inatsisartut. Siumut har - meget pludseligt - fået den opfattelse, at vort samfund ikke hiver penge nok ud af mineselskaberne, og på den baggrund vil partiet omgående ændre på lovgivningen.

Demokraterne er nødt til at gøre Siumut opmærksom på, at man ikke bare ændrer en lov fra den ene dag til den anden. En lovændring af den kaliber, som Siumut her er fortaler for vil kræve en lang og grundig høringsproces, og vil i hele den periode være hæmmende for udviklingen af vort land, da man ikke kan forvente, at mineselskaber med flere har lyst til at investere et sted, hvor der er usikkerhed om lovgivningen, og dermed også for selskabernes muligheder for at tjene penge.

Siumut burde indtage en langt mere seriøs tilgangsvinkel til denne sag. Partiet burde allerede nu være i gang med grundigt at forberede et gennemarbejdet og velgennemtænkt ændringsforslag til råstofloven. Et ændringsforslag, som partiet kunne sørge for at sende i høring inden Forårssamlingen, så vi på denne kunne have en seriøs debat på et oplyst grundlag.

Desværre tror jeg ikke, at partiet er nået så langt. Desværre tror jeg, at Siumut endnu en gang har vurderet, at det er langt lettere at råbe op og komme med urealiserbare krav frem for selv at gøre en aktiv og seriøs indsats.

Jeg håber dog, at jeg tager fejl, og at Siumut på den kommende forårssamling fremfører et sammenhængende og velargumenteret forslag til ændring af råstofloven. Jeg vil blot gøre Siumut opmærksom på, at man i så fald har travlt, da der kun er halvanden måned til forslag med videre skal være indleveret.

For yderligere oplysninger kan jeg kontaktes på 58 73 05.

Mvh.
Anda Uldum
Politisk ordfører for Demokraterne

print
rating
  Comments

png
png
png
png png png
png
 
png
Copyright 2011 by Demokraatit Greenland
png