Register Login
 
Nyheder » Se nyheder
png png png
png
DNNArticle - Article View
Nytårsønske: Lad fakta være udgangspunkt for enhver debat
Created by Hanne on 10-01-2012 14:02:54

  Kuupik Kleist sagde i sin nytårstale, at han ville ønske, at debatten i fiskeriet blev mere sober. Demokraterne vil hertil tilføje, at vi har et ønske om, at al debat i vort samfund fremover tager udgangspunkt i fakta. Desværre fortsætter Aleqa Hammond og Siumut den dårlige stil med at sprede usandheder om Naalakkersuisuts politik.


Siumuts formand Aleqa Hammond siger i en kommentar til Kuupik Kleists nytårstale følgende:

”Byggestoppet på kysten uden for de større byer er resultat af den byggepolitik, Naalakkersuisut fører.”

Denne påstand er så hamrende usand, at den nærmest skriger på at blive korrigeret. Demokraterne betragter det som ufatteligt, at den slags løgne får lov til at stå uimodsagt.

Fakta er, at der aldrig har været et byggestop på kysten. Tillad mig blot at nævne, at der i koalitionens levetid er blevet igangsat boligbyggeri Tasiilaq. Der er planlagt boligbyggeri i Nanortalik, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq. Der er opstartet skolerenoveringer i Nanortalik, Qaqortoq og en del bygder. Derudover har Naalakkersuisut overdraget en 3 cifret millionbeløb til 2 kommuner for at få renoveret skoler i Ilulissat og Sisimiut.

Der bygges kollegier i flere byer i landet, ligesom der både er alderdomshjems- og institutionsbyggerier.

Herudover kunne jeg nævne en lang række andre eksempler, men jeg tror og håber, at pointen fremstår krystalklart.

Hvis vi skal have en ordentlig debatform, er det påkrævet, at Siumut og Aleqa Hammond begynder at debattere med udgangspunkt i faktuelt korrekte oplysninger. Lad det være mit og Demokraternes nytårsønske.

Mvh.
Anda Uldum
Politisk ordfører for Demokraternes gruppe i Inatsisartut.

For yderligere oplysninger kan jeg kontaktes på 58 73 05.

print
rating
  Comments

png
png
png
png png png
png
 
png
Copyright 2011 by Demokraatit Greenland
png